Konfirmand-gudstjeneste 2019 i Mern kirke

Søndag, d. 31. marts 2019, holdt vi en noget “forynget” højmesse i Mern kirke. Det var konfirmanderne, der stod for hele gudstjenesten, bad bøn, holdt prædiken og hjalp med uddelingen af nadver. Vi sang selvfølgelig nogle salmer, men også en moderne version af trosbekendelsen og en smuk keltisk bortsendelsessang som velsignelse. Karl Schollian Birckner spillede præludium og postludium på tværfløjte sammen med vores organist Svetlana Langhoff på klaver. Tak til alle, der var med til en fin gudstjeneste ved sommertidens begyndelse!