Tirsdag, d. 16. juni, er alle inviteret til vores årlige sangaften i det fri. Vi mødes kl. 18.00 med den medbragte madkurv på plænen ved Kalvehave Kirke. Efter at have nydt maden indbyder organist Lennart Lindegaard samt kirkesangerne Anja Wesselhoff og Claudia Ziehm til fællessang med sange fra den danske sangskat. Vi regner med at slutte kl. 19.00. Alle er velkomne.

