„Årstidens sange og øjeblikkets salmer‟: Det var mottoen på vores sangaften torsdag den 25. maj kl. 19.00 i Mern kirke. Komponisten Arne Andreasen præsenterede en række af sine nyere sange og salmer – og fortalte om sangenes tilblivelse og inspiration. Vi fik lov at synge både de nye sange og nogle mere kendte ting fra Højskolesangbogen. godt bakket op af kirkens Sct. Olai kor. I pausen var der chips, rosé og lejlighed til at tale sammen med Arne og med hinanden.
Arne Andreasen er sangskriver og pianist, med bl.a. udgivelserne „Et øjeblik – en evighed‟, „Englevinger‟, „Drømmespor‟, „Mit Danmark‟ og „Lysets Længde‟ bag sig. Han er repræsenteret i bl.a. Efterskolesangbogen, salmebogstillægget „100 Salmer‟ og den nye udgave af Højskolesangbogen. I 2022 vandt hans salme „Strejfet af himlen‟ salmekonkurrencen og blev spillet under åbningsgudstjenesten på kirkefestivalen Himmelske Dage i Roskilde. Man kan høre salmen her på YouTube.
Tak til alle, der var med til denne spændende sangaften i Mern kirke!