Torsdag, d. 21. marts 2019, holdt vi vores første spaghettigudstjeneste i Mern kirke, og det blev en meget fin oplevelse. Over 20 børn og voksne var kommet i kirken.
Vi startede kl. 16 med en børnevenlig gudstjeneste. Børnekoret sang to smukke forårssange, og alle børn fik mulighed for at medvirke i et lille teaterstykke om bespisningen af de tusinder i ørkenen, hvor Jesus forvandlede én kurv med fisk og kiks til så mange kurve, at der var rigeligt med kiks til alle kirkegængerne 😉
Efter dette inspirerende skuespil sad vi i dåbskapellet og spiste spaghetti, som Pia Olsen fra menighedsrådet havde lavet. Tak til alle der var med til en hyggelig eftermiddag i vores kirke!