Ved indgangen til den jødiske forårsfest mødtes Jesus med sine disciple og spiste nadver. Vi spiste også sammen skærtorsdag 2019 – retter fra Jesu tid, bl.a. lam og tabouleh, som Christian Iuel fra menighedsrådet lavede til os. Kl. 18.30 serverede vi aftensmad i kirken. Under måltidet sang vi nogle smukke salmer, hørte om Jesu sidste aften og om lammets betydning i Bibelen, vi brød brødet og drak vin, efterfulgt af kaffe og småkager. 24 gæster sad sammen til en hyggelig stund i kirken. Tak til alle der var med!
Sydsjællands Tidende var med til bords i 2017. Læs deres fine beretning her i avisen.