I år skal der være valg til det nye menighedsråd, og det begyndte med et orienteringsmøde tirsdag d. 9. juni i Mern kirke.
Hvad er menighedsrådets vision for Mern og Øster Egesborg sogne, hvordan er det gået de sidste år, og hvordan kan kirken være med til at støtte lokalsamfundet? Det var nogle af de emner, som Zwanita Reinders og Anne-Marie Jacobsen fortælte om under deres foredrag om den sidste 4-års periode. Det var den første periode med ét samlet menighedsråd for begge sogne, og det har fungeret fint, med mange aktiviteter og fokus på de fire områder kommunikation, fællesskab, tro i øjenhøjde og ansvarlig drift.
Udover præsten skal menighedsrådet have seks valgte medlemmer; de fleste nuværende medlemmer er klare til at fortsætte og to mulige nye kandidater var kommet. Der blev oplyst om fremgangsmåden ved menighedsrådsvalget, som finder sted til efteråret.
Bagefter drak vi kaffe og der var tid til at snakke videre.
Læs mere her i piecen, som var basis for foredraget og samtalen.