Skal dit barn døbes, eller måske du selv? Tillykke!
Dåben er en af kirkens to sakramenter. En handling, som Jesus har indstiftet. En synlig handling på en usynlig nåde. Nåden er at dele livet med Gud.
Dåben i kirken er oftest sammen med gudstjenesten om søndagen. Men der er mulighed for at holde lørdagsdåb. For at aftale en dag for dåbshandlingen, er det bedst at ringe til vores sognepræst Alex Mark Knudsen på tlf. 5179 7027.
Er det første gang man som familie holder dåb, holder vi en samtale i kirken nogle dage inden dåbsdagen, for at tale om, hvad der skal ske og hvad det vil sige at blive døbt. Særlige ønsker kan også indgå i forberedelsen her. Det er en god idé at medbringe en seddel med barnets navn, navne på mindst tre faddere, samt disses adresse.
På dåbsdagen modtager barn og familie en illustreret børnebibel til videre læsning og opmuntring.
På folkekirkens hjemmeside kan du læse meget mere om dåbens betydning, historie, ritualet og de forskellige muligheder for ceremonien: https://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab