I efterårsferien var børn (og deres voksne) invitereret til at snitte uhyggelige græskar til kirkegården. Det foregik fredag i efterårsferien (d. 20. oktober) kl. 10 – 13. På grund af stormen blev arrangementet flyttet fra bytorvet ved købmanden ind i kirken. Købmanden sørgede for varm kakao, og vores graver Steen og præst Jeanette stod klar med en masse græskar til børnene. Hele 36 uhyggelige og sjove græskar blev det til. Mange tak for et godt samarbejde med Min købmand i Mern og Mern lokalforum, og tak til alle, der var med på dagen!