Torsdag, d. 16. september, kl. 19.00 fik vi mulighed for at lytte til en dejlig aftenkoncert i Mern kirke. Passion Duo med Julija Skipore og Bartlomiej Wawryniuk præsenterede et nyt og spændende program bestående af kendte franske kærlighedsmelodier i nye fortolkninger med akkordeon, saxofon og sang ved sangerinden Ditte Freiesleben. Imellem de forskellige sange og instrumentalstykker fortalte Ditte historier fra den franske sangerinde Edith Piafs liv, som gjorde aftenen til en nærværende, opløftende og rørende oplevelse og gav anledning til fordybende samtaler ved et glas vin bagefter.
Programmet bestod bl. a. af:
H. Giraud, J. Drejac, Sous le ciel de Paris
M. Emer, L’accordeoniste
C. Corea, Crystal silence
E. Piaf, L. M. Monnot, La vie en rose
R. Galliano , Tango pour Claude
Ch. Dumont, M. Vaucaire, Non, je ne regrette rien
Tusind tak til musikerne og til alle jer, der kom og var med til denne smukke aften!