Under corona-nedlukningen var alle kirker i Danmark lukkede. Fra 13. marts til 17. maj skulle de fleste af kirkens ansatte blive hjemme. Der var ingen gudstjenester, offentlige arrangementer og konfirmandundervisning; konfirmationerne blev udskudt ligesom de fleste dåb og vielser.
Det var en mærkelig, udfordrende og skræmmende tid. Men det var også en tid, hvor vi kunne lære nye ting.
Kan man ikke komme i kirke, kan man mødes på andre måder – for eksempel på nettet.
Da vi ikke måtte mødes fysisk for at holde højmesse, inviterede vi Jer til at holde gudstjenesten på nettet. Hver søndag lægde vi lægge salmer og bønner, læsninger og en prædiken op, og siden palmesøndag optog vi også lydfiler.
Kirkelivet fortsatte også mange andre steder i medierne. Der kom åndeligt indhold og tilbud om sjælesorg, nyheder og vejledninger. Mange af disse ting er stadig tilgængelige i dag. Kig for eksempel her:
Radiogudstjenester på P1 hver søndag kl. 10.03
– herunder den første udsendelse efter lukningen af de danske kirker fra Københavns Domkirke, søndag d. 15.03.2020 kl. 10.03
Sjælesorg på nettet www.sjælesorg.nu
Bibelen online www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline