Fastelavn i Mern 2023

Fastelavns søndag, d. 19. februar, inviterede Mern kirke og foreningerne i Mern til fastelavn for børn. Kl. 13.00 kom en lille flok udklædte børn med deres forældre eller bedsteforældre til børnegudstjeneste i Mern kirke. Vi sang forårssalmer, opførte et skuespil, hvor Jesus drog ud i ørkenen og mødte farlige tigre og slanger, og dansede til musik og sang. Kl. 14.00 fortsatte vi i Forsamlingshuset, hvor foreningerne havde arrangeret tøndeslagning for børn, og der blev serveret fastelavnsboller, kaffe mm. Vi håber, at dette kan blive starten på en ny tradition, efter den dvale, corona-tiden havde pålagt os. Tak til alle, der var med!