“Kirke-tro eller paradise-trofæ?” Det var emnet på et spændende foredrag, som Jeppe Søe holdt i Mern kirke torsdag, d. 28. oktober 2021, kl. 19.00.
Jeppe Søe er en af Danmarks mest aktive foredragsholdere. Han har været ansat på TV2, DR og TV3, men blev senere debattør, medierådgiver og chefredaktør på [et cetera] magazine. Han er tit inviteret til at tale om medier og samfund. Nu skulle emnet dog være kristendommen, og Jeppe Søe stillede en masse spørgsmål.
Ordet, kristendommens grundlæg, står uændret gennem årtusinder. Skal formen gøre det samme? Skal vi holde fast i ordet, når videnskaben finder andre forklaringer, eller er det på tide at vi reformerer kristendommen? Vil vi hellere deltage i Paradise Hotel end at ende i det andet paradis?
Vi lever i et samfund med religionsfrihed. Kan kristendommen magte og matche det? Og kan det ovenikøbet gøre kristne stærkere i deres tro?
Det blev til et levende og underholdende foredrag, med tid til diskussione både i pausen og efter foredraget, hvor tilhørerne blev siddende i dåbskapellet og udvekslede tanker om kirkens perspektiver i dag og i fremtiden. Tak til Jeppe Søe og tak til publikum!