Halloween for børn i Mern kirke

Søndag, d. 31. oktober, kl. 17.00 inviterede vi til et (u)hyggeligt arrangement i Mern kirke – og rigtig mange børn og deres familier turde godt være med. Små hekse og zombier, spøgelser og lyserøde kaniner fyldte kirken, som var pyntet op til anledningen. Konfirmanderne spillede et skuespil om Bent og Bodil, der blev kastet ud i mørket af deres forældre og til sidst fandt lyset igen, børnekoret sang sammen med vores organist og til sidst blev der serveret pizza for dem, der havde tid og tålmodighed til at vente (vi beklager forsinkelsen!). Tak for alle jer, der var med til denne anderledes oplevelse af vores kirke!