Vandringsgudstjeneste på Valdemarsdag 2021

Tirsdag d. 15. juni holdt vi en lille vandringsgudstjeneste i skoven. Vi mødtes ved Mern kirke og kørte sammen til Mern kohave. Det ligger ved  Kalvehavevej overfor Teglgårdsvej, og området er bestemt et ophold værd! Der var meget smukt med træer og blomster, skråninger og små broer over Mern å. Vagn Nielsen og Alex Knudsen fortalte om områdets historie og da det var Valdemarsdag, hørte vi også nogle betragtninger om Dannebrog, om “hellige krige” og om Helligåndens virke. Vi sang sommersange og sluttede vores tur med kaffe og kage i tre nysgerrige kviers selskab.

Tak til alle, der var med til en dejlig sommeraften i skoven!