Sogneudflugt til Roskilde – Himmelske Dage d. 28.05.22

Langebæk pastorat laver en fælles udflugt til Himmelske dage i Roskilde. Alle fra Mern, Øster Egesborg, Kalvehave og Stensby sogne er velkommen til at deltage! Prisen for turen er 100 kroner som dækker alt incl. aftensmad. Tilmeldingsfrist er d. 15. maj.

Himmelske dage er et arrangement, hvor mennesker med forskellige virke, kirketraditioner og -bekendelse, teologi og udtryksformer, på tværs af generationer, kulturer og etnicitet, kommer sammen og hvor tanker og meninger mødes og brydes. Her fejrer vi gudstjeneste med hinanden, søger dybere forståelse af troen, bevidstgøres om ansvar i og for samfundet nær og fjernt, samt forpligter sig på kirkens enhed og økumeniske bredde lokalt og globalt. Her opmuntres til fornyelse af kirken og fornyelsesinitiativer fremmes.

Program for dagen

Vi starter kl. 8.30 fra Stensved sognegård, Vestenbækvej 2, 4773 Stensved (Stensved Kaserne). Kom i god tid inden afgang. Her kører Fladså Turist os til Roskilde. Undervejs vil der blive serveret en kop kaffe og en morgenbolle. I bussen vil du modtage dit armbånd og yderligere informationer om Himmelske dage. Der vil blive taget billeder undervejs og på Himmelske dage til brug på hjemmeside og sociale medier.

I Roskilde bliver vi sat af og har nu hele dagen på egen hånd, enten alene eller sammen med en gruppe, det bestemmer man selv. Der er mængder af foredrag og andre ting at vælge imellem. Information fås i bussen.

Frokosten er man også selv herre over. Vi samles ikke og spiser fælles medbragt mad, men man spiser selv eller i den gruppe man er med for egen regning.

Vi samles kl. 15.30 i Domkirken og overværer Økumenisk festgudstjeneste i anledning af Folkekirkens Nødhjælp jubilæum: 100 år med håb og handling.

Efter gudstjenesten følges vi samlet til Restaurant Upstairs og får lidt tidlig aftensmad. Her er pastoratet vært, mens drikkevarer er for egen regning.

Efter måltidet finder vi bussen og kører retur til Stensved, hvor vi forventer at være ca. klokken 20.00 ved Sognegården.

Se hele programmet på www.himmelskedage.dk

Tilmelding senest 15. maj 2022

Du kan tilmelde dig på flg. måder:
Ring til Ole Lomholt på tlf.: 40 64 89 01 og oplys navn, mobiltlf. og email adresse.
Eller skriv på vores tilmeldingsside.

Vel mødt, vi glæder os til en god dag sammen med jer!