Spaghettigudstjeneste med tema om “vand” i Mern kirke

Torsdag, d. 16. januar 2020, holdt vi igen spaghettigudstjeneste i Mern kirke. Det var tredje gang, og det var kort efter juleferien var endt, en travl tid for mange familier, så denne gang var vi kun omkring femten børn og voksne, der samledes ved det store bord i dåbskapellet. Men hyggeligt var det, som altid!

Vi begyndte med en børnevenlig gudstjeneste kl. 16.30. Børnekoret optrådte med nogle sange, og bagefter blev hele kirken inddraget i et skuespil om vand. Udenfor regner det meget i denne vinter, og i bibelen har vand en stor betydning! Det kan være farligt, men det er også livsgivende, og et symbol for mange ting. Således mødte Jesus en samaritansk kvinde ved en brønd (her var det så døbefonten i vores kirke) og havde en spændene samtale om tro med hende, Israeliterne vandrede gennem havet for at komme til det Forjættede Land, og i dåben får vi alle del i Helligånden og dens fællesskab – kirken.

Fællesskabet nød vi så, mens vi spiste, og fordi det var så hyggeligt, glemte kirkesangeren helt at tage billeder, som hun ellers plejer!

Tak til alle der var med til en dejlig eftermiddag i vores kirke, og alle der stod for forberedelserne!